Igennem mange års terapi har jeg fundet ud af, hvor stor betydning min første tid på denne planet har betydet for den, jeg er i dag.

Jeg blev født med gulsot og lå derfor i kuvøse i flere dage. Jeg følte mig uønsket og uelsket – og jeg udviklede angst (det vidste jeg ikke dengang…)

I Journey terapi har jeg genoplevet både min fødsel og tiden i kuvøse flere gange. Jeg ved nu, at jeg OPGAV kærligheden dengang. Altså – jeg mistede tilliden til, at nogen ville passe på mig, beskytte mig, elske mig. Og jeg udviklede også angst for at være alene, for mørket – for alt det store og farlige, som verden havde at byde på.

Jeg følte som barn, at jeg ikke fortjente at blive elsket. Dermed vidste jeg også, at jeg var nødt til at lave mig om, forbedre mig, ændre mig… Og det fik mig til at udvikle en masse strategier til at blive elsket eller (sekundært) være god nok. Dem kan du læse om her.

Jeg har healet meget af det nu – og det er et evigt arbejde… Mit egomønster er klart baseret på denne fuldkommen fundamentale frygt for at blive forladt, at blive efterladt. I enneagrammet hedder det en 2’er fiksering, og den har jeg om noget bakset med i hele mit liv.

Frygten for at blive forladt

F.eks. husker jeg, at jeg som ganske lille – ca. 3-årig – holdt mig vågen om natten, fordi jeg var bange for, at hvis jeg lagde mig til at sove, så ville ALLE forsvinde. Ikke kun min mor og far – men ALLE. Jorden ville være fuldkommen tom. Alle havde hele tiden spillet et skuespil, lokket mig til dette sted kun for at forlade mig.

I denne video fortæller Anna Verwaal så klogt og smukt om, hvor vigtig vores tid i fostertilstanden, under fødslen og efter fødslen faktisk er.

Camille Viktoria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.